Den kommende tid

Der er rigtig godt gang i salget af mine ting, der sælges til fordel for Hundesport mod Cancer, og det er superdejligt!

Som jeg har skrevet før, er det muligt at afgive bestillinger i begrænset omgang - se mere om salg her.

Jeg er blevet bedt om at tage mine ting med til følgende arrangementer inden for den næste måneds tid, og det gør jeg naturligvis rigtig gerne.


  • Søndag d.27.august: Smartphone fotokursus arrangeret af Grafiko.dk til fordel for HMC.
    Afholdes i Lellinge.
  • Søndag d.10.september: Træn for en sag - uofficielt Nose Workkonkurrence arrangeret af Aino Pedersen samt undertegnede til fordel for HMC.
    Afholdes på Du og din HUNDs træningsplads i Smørum.
  • Lørdag d.16.september: HTM-konkurrence arrangeret af  Hornsherred HTM klub.
    Afholdes i Herringløse





I går morges fik jeg en forespørgsel på en ordre af de større, som jeg med glæde har takket ja til - Paul Lysholdt har på vegne af Sydkystens Hundeskole bestilt præmier til alle deltagerne til deres rallyprøve d.2.december, der afholdes til fordel for HMC.
Prøven afholdes i Niløse hos Hund hos Helle, der stiller lokalerne gratis til rådighed til det gode formål.
Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til det gode initiativ.


Kommentarer

Populære opslag